Giv din hund større komfort med en god hundesele


Giv din hund større komfort med en god hundesele

Hvis du er hundeejer, ved du alt om, hvordan hunden skal luftes flere gange om dagen. Det gælder især for dig, som har en hund, der opholder sig indenfor det meste af dagen, hvor de daglige ture ud i det fri er helt afgørende både for hundens velvære og for dit gulvtæppe.
Til de daglige ture i skoven eller på fortovet er en hundesnor eller en hundesele helt afgørende. Det er vigtigt, at du kan holde styr på din hund, når du går tur, hvilket især er vigtigt, hvis du bevæger dig rundt i et bymiljø eller mellem mange mennesker. Det er også vigtigt at kunne holde din hund i kort snor, hvis I møder andre hunde på vejen, da sådanne møder nemt kan udvikle sig til besværlige affærer.
Det er med andre ord vigtigt, at du kan holde godt styr på din hund, men det er mindst lige så vigtigt, at din hund er komfortabel undervejs. Derfor kan de betale sig at kigge nærmere på de smarte hundeseler i stedet for at vælge den klassiske hundesnor.
Fordele ved hundeseler
En hundesnor sidder fast om hundens hals, og derfor er dette ikke den mest behagelige løsning for din hund. Det kan gøre ondt på hunden, hvis snoren og halsbåndet strammer, og det er ubehageligt for hunden, når du trækker i snoren.
Hundeseler er på den anden side udviklet til at gøre det hele så behageligt for din hund som muligt, mens du på samme tid vil have godt styr på hunden. Hundeseler sidder fast om hundens bryst, så trykket er på brystet i stedet for om halsen.
Derfor er hundeseler et mere behageligt valg for din hund, og din hund vil derfor i højere grad komme til at nyde de daglige gåture, da hunden kan bevæge sig afsted uden smerte.







