Fra lækre sofasæt til flotte planter – 5 inspirationstips til stuen

Stuen er på mange måder hjemmets centrum. Det er her hele familien mødes og hvor ting som fællesspisning og fredagshygge folder sig ud. Det er derfor selvsagt vigtigt at have styr på sin stue og dens indretning.

Indretning af stuen giver ofte nogle konkrete billeder i hovedet – sofasæt, tv-møbler og så videre – men der er en række områder du kan kigge på hvis du vil forbedre din stue. I denne artikel vil vi give dig fem inspirationstips så du kan få en bedre indretning af din stue.

Styr på opbevaringen

En stue er et multifunktionelt rum. Faktisk er det ofte her vi ender med at have det vi ikke kan have i boligens andre, typisk mindre rum. Dette kræver også en grad af ordenssans når du skal indrette stuen, og en af de ting mange folk overser, men gør klogt i at kigge på, er opbevaringspladsen.

Opbevaring er vigtig, da en stue meget nemt enten kan blive rodet eller i hvert fald kræve meget oprydning hvis du ikke passer på. Kort sagt bør alt der typisk er i stuen have en fast plads. Dette betyder ikke at alt skal kunne pakkes væk – tværtimod. Ting som bøger, nips, plaider og andet kan sagtens ligge fremme, men hav en mere eller mindre fast plads til dem.

Forskellige lyskilder

En anden ting mange ikke nødvendigvis tænker så meget over som de burde, er lyskilderne i stuen. At variere sine lyskilder er virkelig en af de ting der kan give indretningen af stuen et enormt løft. En slags prikken over i’et i indretningen.

Når man taler om at variere sine lyskilder, handler det egentlig mest om at du bør have flere og forskellige typer lamper. Hav som udgangspunkt nogle gode loftslamper over hvert af de store områder – spisebordet og sofaområdet – der tilsammen kan lyse hele stuen op. Kombiner så dette med forskelligt hyggeligt lys som gulvlamper eller læselamper ved de gode siddepladser.

Lækre og praktiske gardiner

Gardiner er måske ikke det man forbinder mest med stuen. Disse hører da hjemme på soveværelset. Det gør de selvfølgelig også, og gardiner er ikke en uundværlig ting i stuen, men alligevel kan de give indretningen et kæmpe løft samtidig med at være ganske praktiske.

Du bør ikke vælge mørklægningsgardiner. Vælg gardiner der skærmer mod solen, men alligevel lader en god del lys komme ind. På denne måde får de et lettere udtryk og kan rulles for om sommeren, for at skærme mod varme og alt for kraftigt lys, hvis du for eksempel skal se tv. Vælg også gerne lidt lange gardiner, da disse vil få vinduerne til at se større ud.

Vælg sofaer der passer til dine behov

Sofaen er nok det møbel flest forbinder med stuen, og af samme grund er det også virkelig vigtigt at få helt styr på den. Stil og æstetiske præferencer er selvfølgeligt meget individuelle, men derudover bør du også tænke lidt praktisk.

Hvilke behov har du til din sofa? Skal der kunne sidde mange gæster eller er den mere til at flyde ud til en god film fredag aften? En god alsidig løsning er et sofasæt. Med matchende sofaer i et sådant sæt kan du have plads til flere mennesker, men også have fleksibilitet i forhold til placeringen af sofaerne – du skal ikke kunne finde plads til én stor.

Et lækkert valg her ville være et Chicago 2+3 personers sofasæt. Dette elegante sofasæt i farven Dark Turquise og med armbarker i eg har et klassisk look der vil passe ind i de fleste stuer, samtidig med at størrelserne på sofaerne også passer godt.

Opdel rummet med tæpper

De fleste stuer vil typisk have flere ”rum i rummet”, for eksempel en spisestue og en opholds/tv-stue. For at sikre at det hele ikke føles kaotisk, bør du forsøge at skabe klare visuelle opdelinger mellem disse rum.

En god måde at gør dette på, er med flotte tæpper. Tæpper skaber en klar, visuel skillelinje som på elegant vis kan opdele de forskellige rum i rummet. Læg for eksempel et under sofabordet for at binde dette sammen med dit sofasæt. Eller under spisebordet for at give spisestuen en grænse.