Parkinsons sygdom er en degenerativ tilstand i centralnervesystemet. Da cannabis og cannabisfrø påvirker det centrale og perifere nervesystem, når det indtages, sætter videnskabsmænd planten under lup for dens virkning på PD-symptomer. Læs videre for at finde ud af den seneste forskning omkring Parkinsons sygdom og cannabis. Parkinsons sygdom er en degenerativ lidelse, der kan være meget invaliderende. Det menes, at Parkinsons rammer så mange som 1 ud af 500 mennesker. Symptomerne begynder gradvist, men forværres over tid, begyndende med tab af finmotorik og fører til problemer med opgaver som at gå og tale. Syge kan også opleve mentale og adfærdsmæssige ændringer. Både mænd og kvinder kan få Parkinsons, men sygdommen ser ud til at påvirke omkring 50 % flere mænd. Alder er en væsentlig risikofaktor, hvor de fleste udvikler sygdommen omkring 60 år.   Selvom der i øjeblikket ikke findes nogen kur, hjælper adskillige behandlinger og terapier patienter med at leve et så fuldt og aktivt liv som muligt. Mange komplementære terapier hævdes potentielt at gavne PD-ramte, herunder cannabis. De færreste er dog lægeligt godkendte.   Så hvad er det præcist ved cannabis, der gør det til en spændende kandidat til at lindre Parkinsons symptomer? Og hvad har lægevidenskaben at sige om emnet?  

Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom (PD) er en neurodegenerativ lidelse. Det betyder, at det er karakteriseret ved degeneration af nervesystemet - især neuronerne i hjernen. Symptomer på PD udvikler sig typisk langsomt over nogle år. Udviklingen af ​​symptomer kan variere fra person til person på grund af sygdommens forskelligartede karakter.  

Hvorfor Parkinsons sygdom opstår

Parkinsons sygdom opstår, når nerveceller (neuroner) i et område af hjernen kaldet basalganglierne bliver svækket eller dør. Dette giver mange problemer i kroppen, da basalganglierne styrer bevægelsen. Når de fungerer normalt, producerer disse neuroner et væsentligt hjernekemikalie kendt som dopamin. Når de er svækket, danner de mindre dopamin, hvilket er det, der forårsager de fysiske symptomer på Parkinsons. På nuværende tidspunkt ved forskerne ikke, hvad der får disse neuroner til at holde op med at virke.  

Hvordan Parkinsons påvirker kroppen

Mennesker med PD kan opleve forskellige symptomer, klassificeret i bevægelsesrelaterede "motoriske" symptomer og ikke-bevægelsesrelaterede "ikke-motoriske" symptomer.   Nedenfor fremhæver vi nogle af de mest udbredte.  

Rystelser

De karakteristiske Parkinsons rystelser forekommer hovedsageligt i hvile. Når du bevæger hænderne, kan rystelserne mindskes eller forsvinde. Rysten i hænderne er også kendt som "pillerulning", da det ser ud som om du løbende ruller en pille mellem tommelfinger og finger. Rystelser kan også forekomme i underlæben, kæben eller benene, hvilket forstyrrer rutinemæssige daglige opgaver. Nogle mennesker rapporterer også en rystende fornemmelse inde i brystet, maven eller lemmerne. I de tidlige stadier af PD påvirker rystelser typisk kun den ene side af kroppen. Stress, træthed eller ekstreme følelser kan midlertidigt forværre rysten.  

Bradykinesi

Bradykinesi er langsomme bevægelser og omfatter reducerede refleksive bevægelser som at blinke eller svinge med armene, når du går. Bradykinesi forårsager også vanskeligheder med at starte handlinger, såsom at rejse sig fra en stol og langsomhed i kropslige handlinger. Indtrykket af unaturlig stilhed eller en reduktion i ansigtsudtryk er et andet primært træk ved bradykinesi. Cannabis og livskvalitet hos ældre

Stivhed

Stivhed er det tredje afslørende symptom, læger bruger til at stille en Parkinsons diagnose. Stivhed opleves som stivhed i arme eller ben ud over, hvad man ville forvente af typisk aldring eller gigt. Stivhed kan bidrage til et nedsat bevægelsesområde, hvilket gør det svært at slappe af, påvirker søvnen negativt og fører til ømhed og smerter i muskler eller led. Stivhed kan også påvirke torso- og ansigtsmusklerne.  

Balanceproblemer

Postural ustabilitet er den mindst behandlelige af de primære motoriske symptomer på PD. I et forsøg på at undgå fald anbefales regelmæssig motion for at forbedre balancen. Bortset fra dette kan fysioterapi være gavnligt.  

Ikke-motoriske symptomer

Ikke-motoriske symptomer er også udbredt hos mennesker, der er diagnosticeret med PD. Eksempler omfatter apati, depression, forstoppelse, søvnforstyrrelser, tab af lugtesans og kognitiv svækkelse.